Ole Sørensen Fotografi Mobil 2239 9753 ole (at) eskely.net www.eskely.net Galleri Eskely Pjedstedvej 66 7000 Fredericia I mine fotografier inviterer jeg til undren over naturens former. Jeg søger finurlige former i det tilsyneladende velkendte og er interesseret i mødet mellem natur og civilisation. Autodidakt fotograf, der har fotograferet siden Frederik 9. var konge i Danmark. | Foto: Irene Gadeberg |
Galleri | |||
Vandpytter | |||
Fiskeredskaber | |||
Musik i indkøbscenteret Til daglig er indkøbscenteret
præget af en hektisk puls. En dag tager et symfoniorkester
plads i centeret med sine instrumenter. Der er en stor kontrast mellem de
unge, koncentrerede musikere og de lørdagstravle kunder. Enkelte tager sig dog tid til en
pause, hvor der lyttes mere eller mindre intenst. | |||
Schiphol
En international lufthavn er en
mærkelig og uvirkelig verden. Uvirkelighedspræget forstærkes af
lufthavnsbutikkernes udbud af varer, der oftere sælges på de drømme, de lokker
med, end på deres nytte og behovsværdier. Terminalens kilometerlange gange og cementbanerne udenfor er adskilt af tynde glasvægge, som giver udsyn til den næsten lige så uvirkelige verden ude blandt jetflyene, men som også spejler verden inde i terminalens gange. Spejlvirkningen forstærkes af de
blankpolerede gulve, butiksruderne og storskærmene. Man kan komme i tvivl om, hvad der
er inde eller ude, virkelighed eller video. Med disse billeder fra en
vintermorgen i Amsterdams lufthavn har jeg prøvet at indfange noget af
stemningen. Heldigvis findes der åndehuller
mellem spejlbillederne og både officielle og uofficielle legemuligheder for
børnene. | |||
Da Frederik IX var konge Hvor er de tre mænd på vej hen? Hvad er der i kisten? Og hvad laver de to kvinder i bilen? For ikke at tale om de to mænd på havnen. Og hvorfor har den gamle Folkevogn en hvid nummerplade? | |||